søndag den 23. november 2014

Så langt, så godt...

Endnu en trist grå dag. Vi nærmer os umiskendeligt vintermånederne. Heldigvis kan jeg tænde op i brændeovnen og nyde varmen og lyset derfra. Vasketøjet og opvasken er klaret for i dag - og brændeovnen knitrer om kap med strikkepindene.

Der har været andre ting at tage fat i, men endelig har jeg da fået hold i dem igen. Kan godt mærke, når jeg mangler at strikke.

Og der har været masser af tid til at strikke i dag - Steen har været til julefrokost med fodboldgutterne.

Jeg er i gang med den nederste ribkant - når den er klaret, mangler kun ærmerne. Datteren har prøvet og godkendt længden - hun ville have den lidt længere, end da hun prøvede sidst. Så det får hun.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Tak fordi du med dine kommentarer er med til at gøre bloggen mere levende.